Øjeblikkets underfundighed

P.t. taler man om noget relevant.

PS. P.t. er datidens relevans irrelevant.

Datidens relevans handlede udelukkende om det, der var gældende i daværende splitsekund, og
p.t. er jeg ligeglad med det forældede ord..

For p.t. er kun p.t. for en stund.

En stund, der blev væk samme splitsekund.

Min røde pude

Jeg sidder i stuen og funderer
Og pludselig ser jeg rødt
Min røde pude
Jeg finder inspiration i min røde pude
Og tankerne flyver som en vildfaren stjerne
Rød
Rød som blodet, rød som blomsten, rød som tredje audio stik i fjernsynet
Mangefacetteret rød
Men aldrig helt så rød som min røde pude

Jeg vender blikket til min kaffekop
Sort
Mørke
Sort mørke
Sort som sjælen, sort som jorden
Sort som snuden på min hvide hund, der i diametral modsætning mødes, hvor den både starter og slutter
Mangefacetteret sort
Men aldrig helt så hvid som min hvide hund

Jeg vender blikket mod himlen
Grå
Grå med et stænk af lys som indikerer den sol, der er skjult bagved
Udefinerbar himmelgrå
En vissen blomst
En blomst i flor
Må jeg bede om min himmelblå?
Men nej – jeg tyr til min røde pude
Uforanderlig
Uforenelig
Næsten.