Den langnæbbede fugl

Den langnæbbede fugl

Den langnæbbede fugl sniffer støvet af det bord, hvorpå den står.

Indiskret som den er, stikker den næbbet frem efter mere.

Dens grådige natur påkræver al det skidt, den kan opstøve.

Iblandt de tåber, der ignorant stiller den på deres bord.

Direktheden i dens form fanger den spændte stemning.

Og langsomt sniffer den livet fra rummet, hvori den står.

Kun få overlever snuset fra den langnæbbede fugl.

De få, der blir’ tilbage, husker kun ilten forlade deres hus.

Fra den ene stue til den anden,

I tåbernes hus,

Der ligger under for fuglens snus.