tirsdag den 31. juli 2012

Google Colors


Hovedkulds kastede det sig mod land
- Det blå ocean af oprørte vande
Balancerende fred blev forvandlet til vand
Og opslugte straks to tilsandede strande

Fra gyngende grund tog stømmen dem med
Og blandede deres hjertebånd med vandet
Harmonisk og roligt fandt strandene fred
Og et nyt sted i verden blev dannet

Det nye sted var for begge et helle
For solen et nyt sted at skinne
Og strandene stod som et mægtigt vælde
Til glæde for ham og for hende

Af sandkorn vokser nu spirer af fred
Forvandlet til livets køkken
Tænk, en bølge så vigtig for strandens bred
Blå, rød, gul, grøn bragte lykken

Ingen kommentarer:

Send en kommentar