Maniodepressiv

Forelsket og fornøjet nynner hun glad

Melodien på sit ynglingskvad

Forsøger fortvivlet at finde fred

Det jagede sind er så fyldt af had

Alt er godt indeni

Her er varmen og hyggen

Så heldig hun er

At omfavne lykken

Men dystre tanker stikker i ryggen

Et røgslør nagler hende til skyggen

Hun smiler ekstra stort denne dag

Forsøger at mærke et velbehag.

Men frosten brænder i hendes hud

Hun ved godt, hvad der står for skud

Her, i det mørke rum, blir hun kvalt

Stille silhuet – dine dage er talt

Og midt i sin latter, lukker hun ned

I mørket finder hun atter fred

Forelsket og fornøjet nynner hun glad.